Afvigelseshåndtering – fra fejl til fremdrift
Ønsker I at vide mere, er I velkomne til at kontakte os på salg@modir.dk eller 70 26 10 01.
Et værktøj til styring – ikke kun registrering
Løsningen læner sig op ad principperne i ISO 9001 og hjælper med at registrere fejl, procesafvigelser og kritiske hændelser på en struktureret måde. Dermed bevares vigtig viden i organisationen – også på lang sigt – og virksomheden bliver bedre til at lære af sine erfaringer.
Resultatet er mere ensartet dokumentation, bedre opfølgning, et stærkere beslutningsgrundlag og en organisation, der løbende udvikler sig.
Nem registrering – direkte ved kilden
En afvigelse kan eksempelvis indeholde:
- Beskrivelse: Hvem, hvad, hvor, hvornår – samt samt forklaring på hændelsen
- Type: Fx arbejdshændelse, kundehenvendelse, leverandørreklamation eller intern afvigelse
- Fejlkode: Præcisering af fejlen
- Prioritet: Hvor kritisk er sagen?
- Tidspunkt og lokation: Hvor og hvornår hændelsen er opstået
- Relationer: Kobling til ordre, kunde, leverandør, installation m.m.
Det skaber et solidt datagrundlag for videre analyse og behandling.
Systematisk behandling – klare roller og ansvar
Behandlingen kan blandt andet omfatte:
- Fastlæggelse af tidsfrister for behandling og afslutning
- Arbejde med statusser som fx afhjælpning, årsagsanalyse, korrigerende handlinger, evaluering og godkendelse
- Mulighed for at informere relevante parter – kunder, leverandører eller internt
- Tydelig fordeling af ansvar og opgaver
Derudover kan en række relevante felter udfyldes efter behov:
- Inddæmning: Hvilke tiltag stopper problemet her og nu?
- Årsagsanalyse: Hvad ligger bag fejlen?
- Korrigerende handling: Hvordan problemet rettes.
- Forebyggelse: Hvordan gentagelser undgås.
- Validering: Hvordan løsningen er testet og bekræftet.
- Evaluering: Samlet vurdering af forløbet.
Fleksibel opsætning – tilpasset jeres behov
Afvigelser kan registreres på tværs af flere områder i Modir, fx:
✔ Ordrer ✔ Brugergrupper ✔ Kunder og leverandører ✔ Installationer, service eller udlejning
Relevante faner vises automatisk de steder, hvor afvigelser forekommer, og de fremgår tydeligt på oversigter. Samtidig kan alle registreringer ses samlet ét sted.
Modir Afvigelser giver jer et fælles, gennemsigtigt og struktureret fundament for kvalitetsarbejde og procesoptimering – integreret direkte i jeres daglige system.
Maj 2026